Natur

Ifølge Dansk Ornitologisk Forening (DOF) er alle de af kommunen foreslåede områder uegnede til opstilling af store vindmøller.
Hvis man inddrager fugle og flagermus i argumentationen mod store vindmøller, så bliver man nemt anklaget for at være blødsøden. Underforstået, at hvis vi vil redde klimaet, så må vi acceptere at det koster lidt fugle og flagermus. Men netop et sted som Vordingborg Kommune og i særdeleshed Møn, skal man være meget forsigtig med et sådant ræsonnement. Vores kommune er vigtig for både fugle og flagermus. Her trives og yngler mange sjældne arter, og der er store koncentrationer af rastende, overvintrende og trækkende fugle. Hvis vi vil brande og “sælge” kommunen, så må vi ikke forringe naturen. Hovedargumentet for mange – måske de fleste –  tilflyttere og turister er netop den smukke og “vilde” natur med et mylder af arter.

Ifølge Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) lokalafdeling Storstrøm er alle de af kommunen foreslåede områder uegnede til opstilling af møller. DOF Storstrøm giver områderne hver for sig følgende vurdering:

 

Nordfeld. Gammelsø mose.

Placeringen her og i sømosen øst for er udfra naturhensyn og landskabelig værdi på alle måder kritisabel.

Dels yngler Møns eneste Havørnepar i skoven umiddelbart ud til møllerne. Parret flyver på jagt mod Nyord og Sækkesand dagligt og mange gange dagligt når parret opfodrer unger. Parret tilbringer ofte tid på Sækkesand og på Tyreholm, men overnatter i skoven ved Nordfeld.
I nærheden yngler desuden et par Røde Glenter.

Møns nordkyst følges af mange trækkende rovfugle og traner forår og efterår.
Området rummer også mange rastende traner, gæs, vadefugle og rovfugle.

DOF gør indsigelse mod havvindmøller her.

 

Borre Sømose

DOF Storstrøm har anbefalet at Borre Sømose naturgenoprettes. Vi har valgt at pege på dette område og sendt forslag om projekt til den Danske Naturfond, udfra et ønske om at tilføje et fantastisk naturområde i fin samklang med de eksisterende naturområder på Høje Møn.

Borre Sømose er det område i Vordingborg kommunen med det allerstørste potentiale, når det gælder potentiel naturopretning. En naturgenopretning betalt af Danmarks Naturfond vil formentlig kunne rejse tilstrækkelig med midler til køb af kompensationsjord til ejeren.

I dag er de sammensunkne jorde i mosen ofte oversvømmede og rasteplads for tusindvis af gæs (Bramgås, Sædgås, Grågås, Blisgås) i vintermånederne.

Vindmøller i mosen vil få en særdeles negativ påvirkning af trækkende fugle langs kysten og de lokale ynglende Havørn og Rød Glente lige i nærheden.

Der henvises i øvrigt til dofbasen www.dofbasen.dk hvor der kan hentes mange flere oplysninger om Borre Sømoses rige fugleliv.

DOF-Storstrøm gør indsigelse mod planer om opsætning af møller her.

 

Svinø

 

Avnø og fjord med Naturcentret er et storslået naturområde med våde enge, vide udsigter og fugle i massevis.

Det foreslåede område for vindmøller ligger tæt på det fredede Avnø og Avnø Fjord. Det vil få negativ indflydelse på naturområdet, og kan på flere måder sammenlignes med det nu skrottede mølleprojekt ved Koster Vig.

Af habitatbekendtgørelsen fremgår det, at opstilling af vindmøller i et vindmølleområde i eller udenfor et Natura 2000-område ikke må påvirke udpegningsgrundlagene for et Natura 2000-område væsentligt eller kunne få væsentlige afledte konsekvenser, der kan påvirke udpegningsgrundlagene væsentligt.

DOF Storstrøm mener at opstilling af vindmøller tæt på Avnø fuglebeskyttelsesområdet vil påvirke udpegningsgrundlaget (og andre fuglearter) væsentligt, og DOF Storstrøm gør indsigelse mod planen.

 

Køng Mose

 

Flere vindmøller foreslås placeret i mosen, som ligger umiddelbart op ad den fredede Sværdborg Mose.

Køng mose er rasteplads for tusindvis af gæs (Bramgås, Grågås, Sædgås) og nogle hundreder Sangsvaner.

Der er Havørn i området, men den er ikke konstateret ynglende i nærheden.

DOF Storstrøm mener at opstillingen af store vindmøller kan påvirke fuglene negativt og DOF Storstrøm gør indsigelse mod planen.

Slut på citat fra DOF’s indsigelse

 

Naturgenoprettelse ville give mere mening end vindmøller

De udpegede områder er gamle moseområder, hvor naturgenoprettelse ville give mere mening end vindmøller. Områderne fungerer i forvejen som rekreative oaser med et rigt fugleliv. Der er kystnære områder og områder tæt på Natura 2000 områder.

Vindmøllernes indvirkning på fugle og flagermus er generelt set et stort eksperiment, med mage mørketal og stor usikkerhed omkring de langsigtede konsekvenser for populationerne, og de afledte konsekvenser for økosystemerne. Man blev relativt sent opmærksom på, at møllerne for en del arter er en stor dræber. Der har været en tendens til at undervurdere dette. Det er tankevækkende og sørgeligt, at arter som har overlevet klimaforandringer inklusive flere istider, nu decimeres – for nogles vedkommende kraftigt – på grund af vindmøller.

Placeringen er afgørende

I Sverige har man fra statens og vindindustriens side imidlertid taget problemet så alvorligt, at man i 2011 lavede en stor sammenfattende rapport om al forskning på området. Den klare konklusion var, at hvis man vil minimere tab af fugle og flagermus, så skal man ud fra en række kriterier vurdere opstillingssteder som højrisiko- eller lavrisikosteder. Og naturligvis opstille møllerne på lavrisikosteder. Det er nemmere at gøre i Sverige, hvor der er meget plads. Men i Danmark ender vindmøllerne ofte på højrisikosteder i naturen. Samtlige foreslåede områder i Vordingborg Kommune kan formentlig karakteriseres som højrisikosteder.

Insektspiserne

Flagermus spiser omkring halvdelen af deres vægt i insekter – hver nat!
Særligt udsatte er de insektspisende arter, såsom flagermus, svaler og mursejlere. Det skyldes, at vindmøller af en eller anden grund tiltrækker insekter – og dermed også flagermusene og svalerne, som så bliver ramt af vindmøllevingerne.

Insektspiserne har en enorm rolle i økosystemerne. F.eks. spiser vores mindste flagermus, dværgflagermusen på 3-8 g, omkring 3000 myg på én enkelt nat!  De forskellige flagermus spiser forskellige insektarter. Hvis flagermusene forsvinder, så er landbruget nødt til at bruge flere pesticider. Flagermusenes økonomiske nytteværdi for landbruget har man i nogle år været fuldstændig klar over i USA, hvor bestandene er decimeret kraftigt på grund af vindmøller og sygdom.

Flagermus er meget sårbare, fordi de kun får 1-2 unger per år. Visse bestande er truet på individniveau, det vil sige at selv tab af enkeltindivider er  uacceptabelt. Vindmøller er på verdensplan den største dræber af flagermus, hvis man måler på mindst 10 dræbte flagermus på samme lokalitet inden for et år, se denne rapport fra 2016.

Alle flagermusarter er strengt beskyttede s.k. bilag IV arter. Er der flagermus i et opstillingsområdet vil dette medføre krav om tidskrævende observationer, før der evt. kan gives tilladelse til at opstille møller. I Kostervigsagen var det ikke mindst arten bredøret flagermus, som umuliggjorde møllerne.

Der er flagermus i alle de af kommunen foreslåede områder.

Rovfuglene

Ung havørn i Skagen

Ung havørn i Skagen efter kollision med vindmøllevinge.

Fugle med et stort vingefang er udsatte for kollisioner med vindmøllernes rotorblade. Det gælder især rovfugle, fordi de svæver på termik og ikke kan ænse vindmøllevingen, hvis spids kommer med meget høj fart. Hvordan det sker kan man se på dette videoklip

Filmen er ikke fra Danmark, men det kunne lige så godt ske her, jf. havørnen der blev klippet over af en vindmøllevinge i Skagen for et par år siden. Er det den slags branding vi ønsker os?

Der sker også mange drab af rød glente, som typisk rammes når de går efter vindmølledræbte fugle og flagermus under møllerne.