Biosfære Møn

Biosfære-kommune?

Vordingborg Kommune bruger aktuelt tre millioner skattekroner på at få Møn kørt i stilling som Danmarks første Biosfære-område. FN’s Biosfære-program hører ind under UNESCO, som er FN’s organ for uddannelse, videnskab, kultur og kommunikation. Biosfære-tankens essens er, at forbedre relationerne mellem menneske og miljø på basis af viden og forskning. Eller med UNESCO’s egne ord: “to establish a scientific basis for the improvement of relationships between people and their environments.”

Det harmonerer slet ikke med Biosfære-tanken at opstille store vindmøller i sårbare naturområder, når man ikke samtidig kan komme med en meget solid og evidensbaseret argumentation for de miljømæssige fordele.

Hvorimod en energistrategi baseret på en grundig undersøgelse af alternativerne ville gå helt i tråd med Biosfære-projektet!

Link til tankevækkende svensk film om freden i landskabet der går tabt med de store vindmøller. In the silence of nature.