Alternativer

Der er rigtig mange alternativer til store vindmøller på land. Der er mange muligheder for at gøre energiforsyningen mindre fossil, men der er også mange muligheder  for at formindske energiforbruget.

Vi anbefaler, at kommunen bevæger sig væk fra “energi-kassetænkning” med ensporede modeller og regnestykker. Vi ser hellere – og bidrager gerne til – en helhedsorienteret tilgang, hvor man på et mere fyldestgørende grundlag opvejer fordele og ulemper.

Hvis hovedformålet med CO2-reduktionen er at forsinke klimaændringerne, skal behovet for reduktion af de øvrige drivhusgasser ikke glemmes.

Vi anbefaler, at man søger løsninger som gavner helheden, dvs. også gavner – eller i det mindste ikke er i modstrid med – den lokale sammenhængskraft, bosætning og ejendomsværdier, erhverv inkl. turisme, natur og landskabsoplevelse, og hvor man indtænker parametre som forsyningssikkerhed og robusthed mod f.eks. strøm- og IT-sammenbrud. Løsningerne bør kunne tåle samfundsøkonomiske og globalt miljøregnskabsmæssige granskninger.

Det er dog hverken nemt eller ukompliceret at finde de rette løsninger. Derfor er det vigtigt at give processen tid. Så vi om fem, ti eller tyve år kan se tilbage og glæde os over, at vi valgte de mest fornuftige og empatiske løsninger.

Vi bør efterstræbe en mere bæredygtig måde at indrette vores lokalsamfund på i tråd med  Biosfære-tankegangen.

Det giver mening at søge løsninger, hvor CO2-beparelserne er reelle og dokumenterbare. Modsat flere vindmøller på land i dagens DK, hvor effekten er fiktiv/umulig at dokumentere.

 

Her kommer en liste med et udpluk af idéer til inspiration. Nogle tiltag kan kommunen påvirke via planlægning, støtteordninger, tilskud og facilitering. Andre tiltag forudsætter statens regulering via lovgivning, beskatning, afgifter m.v. Tilsammen kan myndighedernes reguleringer og oplysningsarbejde føre til de holdningsændringer, der skal fremme ændret adfærd mod mindre ressource- og energiforbrug. Vi foreslår, at Vordingborg Kommunes energistrategi udformes på basis af fornyet offentlig debat om, hvad kommunen kan gøre.

 

  • Jordvarme, solceller, vind-til-vand anlæg og luft-til-luft anlæg giver høj grad af energimæssig selvforsyning for almindelige huse. Ved fritliggende huse på landet er husstandsvindmøller også en mulighed.
  • Biogasanlæg, inkl. de helt små husstandsbiogasanlæg.
  • De nye generationer af solenergianlæg er der muligvis mere fremtid i end i vind. Måske kunne kombineret  solceller – biomassefyret kraftvarmeanlæg i Brønderslev tjene som inspiration.
  • Evt. bølgeenergi
  • Geotermisk energi regnes for vedvarende energi med stort potentiale i Danmark. Geotermi går ud på at pumpe varmt vand op af undergrunden til varmeforsyning via fjernvarmeværker. Regeringen har for nylig desværre sagt nej til forskning på området, fordi pengene skal bruges til andet. Men her kunne Vordingborg presse på. Geotermi er dyrt at etablere, men giver til gengæld et fantastisk langsigtet udbytte, hvor forholdene er til det. Vi ved ikke, om Vordingborg er et sådant område, men Hovedstadsområdets Geotermiske Samarbejde har lavet en undersøgelse med konklusionen: Reserverne [i hovedstadsområdet] vurderes at kunne dække 30-50 pct. af fjernvarmeproduktionen i hovedstadsområdet i flere tusinde år. (Energistyrelsens hjemmeside: http://www.ens.dk/undergru…/anvendelse-undergrunden/geotermi).
  • Bygningsmassen er gennemgående dårligt isoleret At få den op i energiklasse A-C via byfornyelse, isolering og energirenovering ville reducere CO2 ligesom udskiftning af oliefyr. Der er formentlig væsentlig færre, der bruger oliefyr, end hvad der fremgår af BBR-registeret. Det bør naturligvis opdateres, så vi ved, hvor langt der er til den målsatte CO2-reduktion.
  • Kommunen kan aktivt fremme kollektive boformer, der især er efterspurgt af både yngre og ældre, og som giver mindre CO2.
  • CO2 skal indtænkes i vores infrastruktur-løsninger. F.eks vil lokale pilerensningsanlæg både absorbere CO2 og være mere energibesparende end at pumpe spildevandet langt væk til et industrielt renseanlæg til mekanisk og kemisk rensning.
  • Potentialet for at binde CO2 ved reduceret jordbearbejdning er ifølge fortalerne så stort, at man med øget kulstoflagring stort set kan løse Danmarks CO2 udfordringer. På COP21 i Paris i december 2015 blev initiativet ”4 per 1000”, der netop har til formål at kigge på landbrugets muligheder for at binde CO2 i jorden, tiltrådt af en række lande (http://baeredygtigtlandbrug.dk/nyheder/2016/02/kulstofbinding-kan-loese-danmarks-klimaforpligtigelser/http://baeredygtigtlandbrug.dk/nyheder/2016/02/kulstofbinding-kan-loese-danmarks-klimaforpligtigelser/)
  • Mere natur – især skov – binder CO2 og producerer ilt.
  • Naturgenopretning som genetablering af moser og vådområder reducerer både frigivelsen af CO2 og samtidig forureningen af vandløb og hav ved at absorbere kvælstof og fosfor.
  • Kvalitet frem for kvantitet i husdyrproduktionen. F.eks. medfører svinebrugenes import af soya fra Amazonas et stort CO2 aftryk, da de enorme soyamarker medfører indhug i regnskoven, som ellers binder CO2 og producerer ilt.
  • Et reduceret kødforbrug f.eks. 10% mindre i gennemsnit per borger vil også tælle med, da den animalske produktion er en af de største drivhusgasudledere (især metan og lattergas).
  • I transportsektoren kan kommunen facilitere samkørselsordninger, delebiler og bedre kollektiv transport, der kan reducere CO2 og samtidig gavne bosætning.
  • Pendlerbusser i myldretiden fra Stege med stop i Præstø og stationen i Køge kan mindske kødannelserne på motorvejen, hvis også andre kommuner i Region Sjælland gør det samme. Transporttiden kan bruges til arbejde. Dette kan især fremme bosætningen i omegnen af Stege og Præstø og begrænse fraflytning.
  • I det hele taget lokale løsninger: Jo tættere på slutbrugeren tingene er, jo mindre spild også af CO2 som hovedregel. Jo mere lokalt selvforsynende vi er med fødevarer, offentlig og privat service, jo mindre transport og spild af CO2.

Gentænke vækst og forbrugs-paradigmet.